Bækkenbunden/elskovsmusklen og seksualitet

Bækkenbunden har stor betydning for begge køn, både for kvaliteten af sexlivet og for at modvirke inkontinens. Bækkenbundsmuskulaturen støtter underlivsorganerne og sammensnørrer åbningerne i endetarm, skede(for kvinden) og urinrør.

Når bækkenbunden spændes, kan man holde på luft, afføring og urin. Bækkenbunden hæfter på haleben(bagtil) og skamben(foran). Når man træner sin bækkenbund, er det ligeså vigtigt at spænde af, som det er at spænde op. En overspændt bækkenbund er smertefuld og giver seksuelle dysfunktioner.

For begge køn gælder det, at træningen øger blodtilførslen og følsomheden i underlivet, hvilket giver en større lystfølelse.

Mænds bækkenbund:

Mandens bækkenbund

Ved at træne bækkenbunden kan mange mænd helt undgå at tage medicin mod f.eks. rejsningsproblemer.

Ved at træne elskovsmusklen kan man som mand, for eksempel opnå en bedre rejsning, undgå efterdryp, få bedre kontrol ved for tidlig sædafgang og afhjælpe besværet vandladning. Med kun få minutters træning et par gange om dagen, er der mulighed for at forbedre sit sexliv betragteligt(forudsat det ikke er sygdom, der giver rejsningsbesvær).

Når man først har styr på hvordan, man skal træne, kan man træne hvor som helst. På jobbet, i bilen når man alligevel holder i kø, når man læser avis, eller når man laver aftensmad, kun fantasien sætter grænser.

Vinklen på mandens rejsning svækkes med alderen, men træner man sin elskovsmuskel, er der mulighed for at øge rejsningen. Det er dermed muligt, for mange,at slippe for potensfremmende midler samt de mulige bivirkninger, det kan føre med sig at tage medicin.

Kvinders bækkenbund:

Bækkenbund i hvile

Bækkenbundens styrke spiller en stor rolle, når det kommer til seksuel nydelse. Med en smule øvelse hver dag, er det let at træne sig til en stærk bækkenbund.

Kvinder kan også have stor seksuel glæde af at træne elskovsmusklen.

Det er bækkenbundsmuskulaturen, der trækker sig sammen under orgasmen, og jo stærkere muskel jo stærkere sammentrækninger og jo kraftigere orgasmer.

Bækkenbund ved knib

Ved skiftevis at knibe bækkenbunden sammen og slappe af kan man relativt let træne sig ti len stærk bækkenbund.

Den øgede blodtilførsel til underlivet, kan også hjælpe kvinder, der har problemer med tørhed i skeden.