Snakken i krogene kan give stress og dermed påvirke din seksualitet.

venlig Alf
Stress er en af de faktorer, der påvirker sexlivet i høj grad. Stress går ud over glæden og lysten. Lysten til livet. Lysten til sex og intimitet.

Dette indlæg handler om nogle af de årsager, der blandt andet kan give emotionel stress. Rigtig mange mennesker på danske arbejdspladser udsættes for denne form for stress hver eneste dag.

Jeg skriver dette indlæg på baggrund af egne og bekendtes oplevelser. Jeg skriver det fordi, det hænger mig langt ud af halsen, at nogle mennesker i et land som Danmark, har så lidt respekt og så lidt rummelighed overfor de mennesker de færdes iblandt.

Det undrer mig meget, at nogle mennesker har meget travl med at gøre sig kloge på andres liv. Nogle kan endda finde på at sige hvad de mener, uden de er blevet spurgt. Undskyld mig, men hvem er det lige, der ved hvad, der er bedst for mig? Hvem er det, der kender alle omstændighederne i mit liv, og har de bedste forudsætninger for at mene noget om mit liv? Der er vist kun én, og det er mig. Hvis jeg vil have gode råd(og det vil jeg tit), SÅ SPØRGER JEG!!! Jeg forsøger at være den bedste udgave af mig selv hver dag, og jeg er, som alle andre mennesker, IKKE fejlfri. Men at dømme mig for de fejl jeg laver, gør ikke de dømmende til bedre mennesker end mig.

Det er mig ubegribeligt at nogle mennesker gider gå rundt og dømme andre og være bedrevidende på andres liv, i stedet for at bruge energien på sig selv og sin egen personlige udvikling. Nej, de vil hellere kloge sig på andre, og gerne bag om ryggen på den de taler om. Snakken i krogene er den værste ”infektion”, der kan være blandt mennesker. Det forekommer desværre på mange danske arbejdspladser. Det tapper mange mennesker for energi, og det giver emotionelt stress for den, det går ud over.
Lad mig give et eksempel fra det virkelige liv på en dansk arbejdsplads(fiktive navne):

Teamet er en gruppe på 4 kvinder. Mona sidder på kontor sammen med Louise. Mona ringer til Hanne, der sidder på et andet kontor. Hanne er ikke til stede og tager ikke telefonen. Da Hanne kommer tilbage, ser hun det mistede opkald, og at der heldigvis er indtalt noget på telefonsvaren. Det var vist IKKE meningen. Det viste sig nemlig, at Mona havde glemt at slukke for sin telefon efter opkaldet. Det, der var indtalt på telefonsvareren, var Mona og Louise der sidder på kontoret og bagtaler Hanne….. Hvordan mon Hanne havde det, da hun aflyttede denne besked?

Hvis folk brugte ligeså meget tid på at se ind i sig selv, og tage stilling til deres eget liv, som de bruger på at pege fingre mod andre og mene noget om andre, så var verden et MEGET bedre sted at være. Det er bare som om, at det er meget nemmere at gøre sig klog på andres liv end sit eget. Man skal dog huske på, når man peger fremad med én finger, så er der tre fingre, der peger tilbage.

Anerkend de mennesker du færdes iblandt. Vi er alle forskellige, det er en menneskeret <3

AHA!!! Den bedste aha-oplevelse jeg har haft.

Rød Rose
Introvert. Jeg vidste godt hvad det betød, men har ikke taget ordet rigtigt til mig, før nu.
Hold da fast hvor giver det god mening for mig, og sikkert også flere andre. Hvor er der mange etiketter, jeg selv og andre har sat på mig gennem tiden, som slet ikke passer. Havde jeg bare taget ordets mening til mig noget tidligere, så var jeg sluppet for at tro jeg var:

Asocial.
Langsom i optrækket.
Mindre begavet i forhold til at være længe om, at finde ud af hvad jeg mener.
Følt mindreværd overfor de ekstroverte, der er hurtige i replikken, og jeg derfor har troet de var klogere end jeg.

Nu har jeg heldigvis fundet ud af, at sådan hænger det slet ikke sammen. Jeg er ”bare” introvert.(meget)

Jeg har så tit siddet til en fest, og tænkt jeg gerne ville deltage i samtalen, men har ikke rigtig kunnet komme i gang. Lige så tit har jeg hørt folk sige, at jeg var sur, snobbet eller kedelig, hvilket var totalt uforståeligt for mig. Fordi, jeg er ikke sur og jeg er SLET ikke snobbet. Jeg elsker at være blandt mennesker, jeg skal bare lige se dem lidt an. Så er jeg næsten altid den sidste, der går hjem fra en fest.

Når man lever i et parforhold, giver det god mening at finde ud af, hvilken type ens partner er. Hvordan partneren ser og oplever verden, eller rettere sagt: Hvordan er partnerens kort over verden. Tænk forskelligheder ind, og anerkend dem. Det giver en bedre forståelse for hinanden, og der vil være færre misforståelser og konflikter. Mange par kender til den problematik, at man har prøvet at fortælle den samme ting flere gange. Man bliver mere og mere frustreret fordi, NU må han/hun da for pokker have fattet hvad man mener, når man nærmest har ”bøjet det i neon”. Men nej. At det siges så du selv kan forstå det, er ikke ensbetydende med at din partner kan forstå hvad der menes. Spørg om dit budskab er forstået. Hvis det ikke er tilfældet, så fortæl det på en anden måde. Anerkend i tænker og opfatter forskelligt, så slipper I for mange af de misforståelser, der giver dårlig energi.

Man skal jo huske på, at det er den gode energi, der skaber glæde og lyst. Lyst til livet, lyst til arbejde og ikke mindst lyst til sex.

Jeg elsker AHA oplevelser :-)

Sorgen. Når man mister en man elsker…

Når døden kommer tæt tæt på.

Sorg er en underlig størrelse. Den er ikke noget vi ønsker, den kommer som regel uventet, og fylder enormt meget, hvis man giver den plads. Men hvordan takler man den bedst muligt, uden den fylder for meget, selvom det er vigtigt at mærke den? Jeg har ikke svaret, selvom jeg har været i en dyb og meget smertefuld sorg.

I dag er det præcist 10 år siden, jeg blev ringet op tidligt om morgenen. Min far var blevet hentet af en ambulance og kørt på sygehuset. Jeg fik at vide, det var en god ide at komme derud så hurtigt som muligt. Tusinder af tanker fløj igennem hovedet på mig. På skadestuen blev jeg vist ind i et lokale. Det første jeg så var en folder hvor der stod: ”ved dødsfald”, det næste jeg så var min mor, der sad i sofaen. Jeg skreg!!! Jeg havde en fornemmelse af, ikke at kunne være i min egen krop. Jeg havde kvalme.

Hvorfor skriver jeg dette på min blog? Det gør jeg fordi, at sorg i den grad påvirker seksualiteten og samlivet. Den smerte jeg mærkede var både fysisk og psykisk. Den påvirkede mit sind, den påvirkede min sjæl, den påvirkede min krop. Sex, nej tak!!! Her er det vigtigt at have en partner, der respekterer, lytter og kan forstå. Fordi: Hvor længe er det rimeligt at være i sorg? For mit vedkommende varede den dybe sorg længe, rigtig længe.

Selvom man ikke har lyst til sex, kan man have stor glæde af nærvær og intimitet. At dyrke kærligheden og sensualiteten giver overskud til at rumme sorgen. Kan man finde overskud til at have sex, kan det give en pause og et frirum fra sorgen.

Den følelse jeg havde i min krop meget længe, er ikke en følelse jeg kendte fra tidligere. Det er ikke en følelse, der kan forklares til nogen, der ikke selv har prøvet miste. På samme måde som man ikke kan forklare, den utrolig fantastiske følelse det er at være velsignet med et barn. Det kan kun føles ikke forklares.

Den mærkelige følelse af dyb sorg, har jeg mærket en gang siden min fars dødsfald. Selvom det var mig, der ønskede skilsmisse, mærkede jeg sorgen. Sorgen over det mine børn mistede, sorgen over alle de søde mennesker jeg mistede, sorgen over det jeg havde mistet af mig selv gennem længere tid. En skilsmisse kan være en stor sorg. Ja, også for den, der tager beslutningen.

Det har taget mange år, og vejen har været lang. Men jeg har nået lyset for enden af tunellen, og er tilmed blevet et stærkere menneske af den store sorg over tabet af min far.

Kære far, jeg savner dig og mindes <3

Påvirkes din seksualitet af de sociale medier?

seksuelle udfordringer for par
For en uges tid siden, havde en af mine søde mandlige venner på facebook, lagt en video ind på sin væg, der provokerede mig, eller nok nærmere inspirerede mig, til at skrive dette indlæg.

På den omtalte video var der en anden kvindelig sexolog, der udtalte sig om kønsroller, og det var nærmest kvinderne tilbage til kødgryderne. Der blev snakket om, hvor vigtigt det er, at rose sin mand for alt hvad han laver, selv når han tager sin egen kaffekop med ud i køkkenet. Sidst men ikke mindst, blev det omtalt, at det er vigtigt at kvinden HVER DAG, kærtegner og tager sin kærestes/mands pik(det var det ord hun brugte)i munden.

Jeg så videoen en tidlig morgen, og havde egentlig besluttet mig for ikke at reagere på den. Men jeg kunne mærke, som timerne gik, at jeg VIRKELIG var nødt til at kommentere på den. Jeg vidste godt han bare ville lave lidt sjov, og det er da også ok. Problemet for mig er, når en faglært og autoritær person kommer med udtalelser, som i den grad kan få andre mennesker til at føle sig forkerte.

Ja for pokker, det er vigtigt at holde fast i det maskuline og det feminine. Personligt synes jeg dog, at det er fremskidt at kvinder ikke trækkes rund i håret mere. At kvinden ikke længere er afhængig af, at manden forsørger hende, hvilket giver hende muligheden for at træffe sine egne valg for, hvordan hun vil leve sit liv. Når det så er sagt, så er der desværre rigtig mange mænd i Danmark, hvis maskulinitet bliver pillet helt fra hinanden, så de ikke længere kender deres egen identitet(og det kan give problemer i sexlivet). I nogle hjem bliver manden degraderet til at være kvindens personlige nikkedukke. Det må i sandhed være svært at føle sig som mand, hvis man ikke må have et eneste hår på kroppen, alle huslige pligter SKAL deles lige(bare for princippets skyld), de næste mange weekender er planlagt for ham af hende, en prut og en bøvs er bandlyst i hjemmet, og så kommer svigermor på besøg hver anden dag.
En mand har brug for at lave maskuline ting og se maskulin ud. Så bliver han glad og potent. Hjemme hos os er vi 4 piger og 1 mand. Han har VIRKELIG brug for at tage motorsaven og fælde et træ en gang i mellem. En frustreret mand går ud, og en meget glad mand kommer ind.
Jeg er klar over, hvor vigtigt det er at rose manden. Det betyder meget for ham, og selvfølgelig skal han roses. Men ligefrem at rose ham fordi han rydder sin EGEN kaffekop af bordet, synes jeg nærmest er at latterliggøre ham og sætte ham helt ned på et barnestadie.

Nu til det, der provokerede mig mest. Når man kommer med udtalelse om, at man som kvinde HVER DAG skal kærtegne mandens pik, give den en masse opmærksomhed og tage den i munden, er jeg bange for, at der sidder en masse kvinder(og mænd)i de danske hjem, der føler sig helt forkerte. Er der nogen her, der tænker på lysten? Eller på dem, der er i den ulykkelige situation, at de har mistet lysten til sex. Det sidste man har brug for, hvis man har mistet lysten til sex er, at få at vide man bare skal klø på alligevel. For hver gang man har sex uden lysten er til stede, overskrider man sine egne grænser, og man mister en smule af sig selv. Står det på i længere tid, giver det lavt selvværd, og det er en kilde til manglede respekt for sig selv og sin partner. Uanset hvor meget hjælp man søger(og der er god hjælp at hente), og hvor meget man lytter til fagpersoner, er der kun én, der kan mærke hvad der føles rigtigt for dig. Der er kun én til at tage ansvar for din seksualitet, og det er dig selv.
Det er så vigtigt at mærke efter, hvad der føles rigtigt for en selv, og ikke mindst behandle sig selv og sin lyst med respekt. Er man ked af sin lyst(eller mangel på samme), kan man dyrke nærværet, sensualiteten og kærligheden. Mere om det i næste indlæg……..

Ps. Dette indlæg handler ikke personer, men om holdninger. Så jeg understreger at jeg intet personligt har imod den anden kvindelige sexolog, jeg har blot en helt anden holdning.

Sex i en travl hverdag? Læs her.

Status

Sex i en travl hverdag? Læs her.

Rød Rose

Hvis du, ligesom jeg, er helt smadret efter en lang og travl hverdag med arbejde, børn, fritids interesser, indkøb, madlavning, rengøring og madpakker. Så er det måske ikke lige sex, du tænker på, når du endelig kan slappe lidt af omkring kl. 21.30. Måske er du mættet af indtryk, og orker ikke at give mere af dig selv. Den ene dag tager den anden, og pludselig er det længe siden, du og din partner har været intime.
Det pudsige er, at god sex og orgasmen er et energi og sundheds boost. Den kemi kroppen udskiller under og efter orgasmen, er ikke alene sund for både krop og sjæl, den fremmer også samhørigheden. Så man burde i virkeligheden sige: jeg er så træt og smadret, skal vi ikke elske, skat?
Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, så her har du nogle af mine forslag til at finde energien og tiden til mere dejlig sex.

1. Gå i bad om aftenen. Så bliver du lidt friskere, også selvom klokken nærmer sig 22. Måske er man heldig at blive vasket på ryggen(eller andre steder).

2. Nu bliver jeg nok lidt upopulær. SMID FJERNSYNET UD AF SOVEVÆRELSET. Hvis du har energi til at være vågen, når du er kommet i seng, hvorfor så bruge den på at glo ind i et fjernsyn, når du kan nusse og kysse eller bare tale med din partner.

3. Planlæg hvornår i skal have sex. Ja det lyder lidt mærkeligt, men det kan godt hjælpe til at få gang i et lidt stillestående sexliv. Lad mig give et eksempel: Hvis i har aftalt at have sex om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Så kan i bygge spændingen op i løbet af dagen, med søde eller frække sms ér. På den måde bliver lysten og energien bygget op i løbet af dagen.

4. Prøv at date hinanden igen. Hvordan datede i da i mødtes, hvad lavede i, og hvad snakkede i om? Få børnene passet en lørdag aften og nat, så har i god tid til at snakke og elske.

5. Prøv at overveje om der er nogle af de ting, du laver om aftenen, du i stedet kan lave om morgenen eller omvendt. Alt efter hvornår i ønsker at have tid til overs til sex.

6. Helt lav praktisk: Sæt dig ned og lav en madplan for næsten hele ugen. Så kan man nøjes med at handle stort ind et par gange om ugen. Man sparer meget tid på, at man ikke skal handle hver dag. Man er fri for at bruge masser af energi, hver dag, på at finde ud af hvad man skal have til aftensmad. På den måde er der ekstra tid og energi, det giver overskud. Overskud til sex.

7. Nu bliver jeg upopulær igen. Prøv at sænke standarten for hvor ryddeligt og rent, der skal være i hjemmet. Denne her er nok svær især for kvinder. Hvis man bare en enkelt dag eller to om ugen, dropper at rydde op (efter børnene) om aftenen. Lad det ligge. Lad det helt ligge. Jeg mener her, at det er vigtigt at acceptere rodet, ellers spøger det oppe i hovedet, og så er der ikke plads til nydelsen ved sex.

Dette var nogle at mine forslag til mere tid og energi til sex i hverdagen. Jeg håber, at du kan bruge nogle af dem. Husk, det kommer ikke af sig selv, du er nødt til at tage det første skridt. Et forhold skal plejes og passes, ellers kan det visne og dø. Jeg tror på: at mere vil have mere. God og dejlig sex fremmer et ønske om mere god og dejlig sex.

Hvornår skal I have sex igen? 

Det går lige i banditten, skat.

Røde blomster

De fleste par har prøvet, at der i perioder, er en uens lyst til sex i forholdet. Nogle par oplever desværre, at den ene part helt mister lysten til sex. Det hedder sig, at det altid er kvinden, der mister lysten til sex. Sådan forholder det sig i virkeligheden slet ikke. Mænd mister også lysten til sex.

Kære mand, der er altid en årsag. Det er ikke fordi, du er blevet mindre mand, men fordi du højst sandsynligt er i en tilstand i dit liv, der er uhensigtsmæssig for dig. Så ”tag en tur i helikopteren” og kig på dit liv. Er du stresset, har du en dårlig livsstil, er du deprimeret eller er der en konstant dårlig stemning i hjemmet?
Netop den dårlige stemning i hjemmet, og den konstant sure kæreste, er en af de hyppigste årsager til at en mand mister lysten til sex. Det er så let at blive fanget i en negativ spiral i et forhold. Sure miner og pegen fingre af hinanden. Alt for meget fokus på, at partneren ikke bidrager nok. Alt sammen fordi man mister overblikket og ikke får snakket sammen. Energien bruges på negativitet og ”slåskampe”. Her er ”den anerkendende samtale” et rigtig godt redskab, til at få vendt det negative i forholdet til forståelse, respekt og anerkendelse af hinandens tanker og eventuelle frustrationer. Ved anerkendelse og forståelse sænkes paraderne, og energien kan nu bruges på at se muligheder og være taknemmelige for hinandens kompetencer.

Overskriften er et citat taget fra det virkelige liv. Et eksempel hvor den dårlige stemning i hjemmet og den sure kæreste var årsag til, at der var langt mellem snapsene, for manden, når det gjaldt lysten til sex og intimitet. Hvor den anerkendende samtale medførte positivitet og glæde.
Manden siger: ”Det er så dejligt, når du er glad. Det hele bliver så ukompliceret, når paraderne er nede. Det går lige i banditten, skat” :-)