Børn og den svære skilsmisse

Børn og skilsmisse Tegnet af Jesper Dalhus

Børn og skilsmisse
Tegnet af Jesper Dalhus

For en rum tid siden skrev jeg en tekst om den svære skilsmisse og børn. Af forskellige årsager har jeg ikke fået lagt indlægget op, men nu er det tiden. I går aftes så jeg nemlig en udsendelse i tv, der handlede om delebørn og mærkedage. En advokat, indenfor området, udtalte sig og sagde: ”Hvis man som forældre ikke kan være sammen på børnenes mærkedage, har man fejlet som forældre”. Jeg giver ham ret i, at forældre burde være voksne nok til at lægge egne følelser væk for børnenes skyld. Der kommer dog et lille men…. Lad os antage at moderen er så opslugt af sit had til sin faderen, at hun hver gang hun ser ham, ikke kan holde de grimme gloser tilbage? Er det så til barnets bedste, at forældrene er sammen på mærkedage som for eksempel konfirmationen? Vil det give barnet den bedste konfirmationsdag at holde det sammen? Gør det ham til en dårlig far, hvis det er hans overbevisning, at det er bedst at holde mærkedagen hver for sig?

Jeg har skrevet nedenstående tekst, efter at have hørt utallige episoder fra det virkelige liv. Tak til Jesper Dalhus for den fine tegning, der så rigtigt understreger, at man bør stoppe op og se at komme videre.

”Din mor er en so. Din far er et dumt svin”

Der er de ”gode” skilsmisser, og der er svære skilsmisser, er der nogle, der siger. Rigtig mange ægtepar bliver skilt, og nogle gange er skilsmisse den eneste rigtige løsning. Dog er det aldrig den nemmeste løsning, især ikke hvis der er børn i ægteskabet. Nogle forældre kommer heldigvis godt ud af det med hinanden og det er virkelig fantastisk, især for børnene, der jo skal leve hele deres liv med, at deres forældre er skilt. Så er der desværre de forældre, der spreder om sig med had og frustrationer der udspringer egne forsmåede og indeklemte følelser. Hælder dem ud over børnene i grimme gloser som: ”Din mor er en luder og en so”, eller:” din far er det dummeste svin på jorden”. Måske gør de det i håb om, at få børnene til at føle det samme had som de selv gør. DET SKER IKKE. Uanset hvad en forældre måtte have gjort eller ikke gjort, så er det ikke børnenes virkelighed. Det er forældrenes. Men børnene drages ind i de voksnes frustrationer og had, som om man bare kan tillade sig at hælde at sin egen indeklemte gylle ud over børnene som var de en affaldscontainer eller drop box for forældrenes manglende evne til at se ud over deres egen næsetip.

Børn vil altid være loyale overfor mor og far, uanset hvad de hver i sær måtte fortælle af grimme gloser om hinanden. Så lad dog være med det. Det giver frustration og utryghed for børnene, der ikke ved hvad de skal tro, mene og føle. Lad børnene selv mærke efter, hvad der er rigtig for dem. Lad børnene danne deres eget indtryk og meninger. Hvorfor lægge noget over på børnenes skuldre, som slet ikke vedkommer dem? Giver det de voksne mindre smerte, eller er det for at finde en allieret i sit had til den, men engang elskede?

Uanset hvilken dagsorden man har med at drage børnene ind i de voksnes verden, så STOP det nu. De har ingen aktie i, hvad der foregår mellem mor og far. De har rigeligt i at navigere i den situation, de er havnet uforskyldt i. Hvorfor så slå dem mere ud af kurs end de allerede er? Gulvtæppet er allerede revet væk under dem. Hjælp dem til at finde fodfæste igen ved at give og vise dem alt den kærlighed, de fortjener. Forældre skal se ud over egen forsmået hed, når børnene er i nærheden. Er behovet stort for at kalde sin eks grimme ting, bør de vente til de er langt væk fra deres børn.

Tag ansvar for dit liv og din seksualitet

untitled

Det er som regel mig, der henter vores lille datter i dagpleje. Da jeg hentede hende for et par uger siden og satte hende ind i bilen, pegede hun på forruden, og spurgte: hvad er det? Mens jeg havde været inde efter hende, var der en fugl, der havde landet en kæmpe fugleklat på forruden over i føre siden. Jeg fortalte hende, at det var en fugl, der havde lavet pølser på bilen. Hun var færdig af grin, og snakkede længe om det.
Eftersom den sad i synsfeltet, tænkte jeg, at den måtte jeg få fjernet, når jeg kom hjem. Det glemte jeg naturligvis alt om. Næste morgen var fugleklatten der endnu og stadig lige i synsfeltet. Til alt held øs regnede det, så jeg slog vinduesviskerne til, og tænkte: den forvinder nok. Det gjorde den også, men den sad godt fast. Den opløste sig langsomt. Hvad jeg ikke havde tænkt over var, at der jo er sand i sådan en fugleklat, og hvad skete der så? Et sandkorn havde sat sig fast i spidsen af en af vinduesviskerne, og lavede ridser i en bue hen over min forrude. Heldigvis ikke i synsfeltet, men en bue fra midten og op til toppen. Øv. Hvad kan jeg så lære af det? Fjerne fugleklatten inden den sætter sig godt fast, og inden den laver ridser.

Hmm, det er da noget mærkeligt noget at skrive på min blog. Ja måske, men da jeg sad der i min bil, og kiggede på at fugleklatten langsomt forsvandt fra mit synsfelt, og der kom flere og flere ridser i min rude, kom jeg til at tænke på, at dette ”billede” kunne sammenlignes med en ekskæreste jeg har. Det kunne for så vidt være en ven/eks ven, en kollega/eks kollega eller et andet menneske/eks menneske i ens liv. Sådan et menneske som fylder alt for meget i ens synsfelt. Som man lader stjæle ens energi. Som man lader stå i vejen for ens glæde og lykke. Som man lader stå i vejen for ens seksualitet. Som, bliver svære og svære at fjerne, jo længere de er i ens liv. Som man lader lave ridser eller dybe spor i krop og sjæl.

De ridser og dybe spor min ekskæreste har efterladt på mig, har jeg lært at leve med. De dukker op af og til, og minder mig om da jeg lærte at tage ansvar for MIT liv. At JEG tog ansvar, og der kun er én til at tage ansvar for mig. Nemlig mig. Han var fugleklatten på min forrude…

Meningen med dette indlæg er, at opfordre dig til at være opmærksom på, om du har nogen eller nogle ”fugleklatter på din forrude”. Er der mennesker i dit liv, der fylder for meget i dit synsfelt? Som du lader stå i vejen for, at dit liv leves som du gerne vil leve?

Jeg har lært, at hver gang der lander en ”fugleklat på min forrude”, skal den vaskes væk så hurtigt og nænsomt som muligt. Så den ikke når at sætte sig godt fast, og så den ikke laver varige ridser.

Med ønsket om et godt nytår.

Kh Susan

Snakken i krogene kan give stress og dermed påvirke din seksualitet.

venlig Alf
Stress er en af de faktorer, der påvirker sexlivet i høj grad. Stress går ud over glæden og lysten. Lysten til livet. Lysten til sex og intimitet.

Dette indlæg handler om nogle af de årsager, der blandt andet kan give emotionel stress. Rigtig mange mennesker på danske arbejdspladser udsættes for denne form for stress hver eneste dag.

Jeg skriver dette indlæg på baggrund af egne og bekendtes oplevelser. Jeg skriver det fordi, det hænger mig langt ud af halsen, at nogle mennesker i et land som Danmark, har så lidt respekt og så lidt rummelighed overfor de mennesker de færdes iblandt.

Det undrer mig meget, at nogle mennesker har meget travl med at gøre sig kloge på andres liv. Nogle kan endda finde på at sige hvad de mener, uden de er blevet spurgt. Undskyld mig, men hvem er det lige, der ved hvad, der er bedst for mig? Hvem er det, der kender alle omstændighederne i mit liv, og har de bedste forudsætninger for at mene noget om mit liv? Der er vist kun én, og det er mig. Hvis jeg vil have gode råd(og det vil jeg tit), SÅ SPØRGER JEG!!! Jeg forsøger at være den bedste udgave af mig selv hver dag, og jeg er, som alle andre mennesker, IKKE fejlfri. Men at dømme mig for de fejl jeg laver, gør ikke de dømmende til bedre mennesker end mig.

Det er mig ubegribeligt at nogle mennesker gider gå rundt og dømme andre og være bedrevidende på andres liv, i stedet for at bruge energien på sig selv og sin egen personlige udvikling. Nej, de vil hellere kloge sig på andre, og gerne bag om ryggen på den de taler om. Snakken i krogene er den værste ”infektion”, der kan være blandt mennesker. Det forekommer desværre på mange danske arbejdspladser. Det tapper mange mennesker for energi, og det giver emotionelt stress for den, det går ud over.
Lad mig give et eksempel fra det virkelige liv på en dansk arbejdsplads(fiktive navne):

Teamet er en gruppe på 4 kvinder. Mona sidder på kontor sammen med Louise. Mona ringer til Hanne, der sidder på et andet kontor. Hanne er ikke til stede og tager ikke telefonen. Da Hanne kommer tilbage, ser hun det mistede opkald, og at der heldigvis er indtalt noget på telefonsvaren. Det var vist IKKE meningen. Det viste sig nemlig, at Mona havde glemt at slukke for sin telefon efter opkaldet. Det, der var indtalt på telefonsvareren, var Mona og Louise der sidder på kontoret og bagtaler Hanne….. Hvordan mon Hanne havde det, da hun aflyttede denne besked?

Hvis folk brugte ligeså meget tid på at se ind i sig selv, og tage stilling til deres eget liv, som de bruger på at pege fingre mod andre og mene noget om andre, så var verden et MEGET bedre sted at være. Det er bare som om, at det er meget nemmere at gøre sig klog på andres liv end sit eget. Man skal dog huske på, når man peger fremad med én finger, så er der tre fingre, der peger tilbage.

Anerkend de mennesker du færdes iblandt. Vi er alle forskellige, det er en menneskeret <3

Sorgen. Når man mister en man elsker…

Når døden kommer tæt tæt på.

Sorg er en underlig størrelse. Den er ikke noget vi ønsker, den kommer som regel uventet, og fylder enormt meget, hvis man giver den plads. Men hvordan takler man den bedst muligt, uden den fylder for meget, selvom det er vigtigt at mærke den? Jeg har ikke svaret, selvom jeg har været i en dyb og meget smertefuld sorg.

I dag er det præcist 10 år siden, jeg blev ringet op tidligt om morgenen. Min far var blevet hentet af en ambulance og kørt på sygehuset. Jeg fik at vide, det var en god ide at komme derud så hurtigt som muligt. Tusinder af tanker fløj igennem hovedet på mig. På skadestuen blev jeg vist ind i et lokale. Det første jeg så var en folder hvor der stod: ”ved dødsfald”, det næste jeg så var min mor, der sad i sofaen. Jeg skreg!!! Jeg havde en fornemmelse af, ikke at kunne være i min egen krop. Jeg havde kvalme.

Hvorfor skriver jeg dette på min blog? Det gør jeg fordi, at sorg i den grad påvirker seksualiteten og samlivet. Den smerte jeg mærkede var både fysisk og psykisk. Den påvirkede mit sind, den påvirkede min sjæl, den påvirkede min krop. Sex, nej tak!!! Her er det vigtigt at have en partner, der respekterer, lytter og kan forstå. Fordi: Hvor længe er det rimeligt at være i sorg? For mit vedkommende varede den dybe sorg længe, rigtig længe.

Selvom man ikke har lyst til sex, kan man have stor glæde af nærvær og intimitet. At dyrke kærligheden og sensualiteten giver overskud til at rumme sorgen. Kan man finde overskud til at have sex, kan det give en pause og et frirum fra sorgen.

Den følelse jeg havde i min krop meget længe, er ikke en følelse jeg kendte fra tidligere. Det er ikke en følelse, der kan forklares til nogen, der ikke selv har prøvet miste. På samme måde som man ikke kan forklare, den utrolig fantastiske følelse det er at være velsignet med et barn. Det kan kun føles ikke forklares.

Den mærkelige følelse af dyb sorg, har jeg mærket en gang siden min fars dødsfald. Selvom det var mig, der ønskede skilsmisse, mærkede jeg sorgen. Sorgen over det mine børn mistede, sorgen over alle de søde mennesker jeg mistede, sorgen over det jeg havde mistet af mig selv gennem længere tid. En skilsmisse kan være en stor sorg. Ja, også for den, der tager beslutningen.

Det har taget mange år, og vejen har været lang. Men jeg har nået lyset for enden af tunellen, og er tilmed blevet et stærkere menneske af den store sorg over tabet af min far.

Kære far, jeg savner dig og mindes <3

Klitoris er større end en lille bønne.

venlig Alf

Vidste du det? Det vidste jeg først for to år siden. Og jeg har endda en :-)
Kvindens krop og underliv er fantastisk, og en uendelig kilde til nydelse, både sensuelt og seksuelt.

I bloggen denne gang vil jeg skrive lidt om klitoris, der er meget mere og større end den lille, og meget følsomme ”knop”(hovedet), der kan være synlig lige over kvindens vulva. Vi skal huske på, at lige som for eksempel vores fødder ikke er identiske med andres fødder, så ser vores underliv også forskellige ud. Så pas på med at sammenligne.
Kort og generelt beskrevet: Klitoris hoved sidder på klitoris skaftet, der er dækket af forhud. Skaftet forgrener sig ind i kroppen til klitoris basen. Basen deler sig i to ved urinrøret, disse to kaldes klitoris ben. Klitoris benene omslutter skeden og ender omkring bunden af skeden (det er muligt at mærke benene ved at trykke mellem ydre og indre kønslæber. Før fingeren fra side til side, de føles som en sene). Sammen med klitoris benene sidder klitoris løgene. Klitoris løgene er lavet af svulmelegemer og er kvindens rejsning ved ophidselse. Klitoris benene og løgene er meget følsomme og stimuleres ved penetrering af skeden eller tryk mod vulva. Fra basen af klitoris sidder der også nogle nervetråde, der forgrener sig ned langs inderlårene. Så følelsen i klitoris og lysten til sex kan øges ved kærtegn på inderlåret.

Det er altså ikke kun på selve klitoris hovedet, at kvinden er følsom. Det kan være hun også har stor nydelse ved at blive rørt på skaftet, rundt om skaftet eller ned langs klitoris benene ved at kæle eller trykke udvendig ved kønslæberne. Tryk på klitoris benene og løgene indefra skeden kan også være en ”kombi” med oral sex. Kun fantasien sætter grænser. Det er bare at prøve sig frem, enten som par eller solo. Nu vi er ved solo sex. Så giv dig god tid til at udforske dig selv og dit underliv, lær dine lyst punkter og din seksualitet at kende(gælder både kvinder og mænd). Dette er en kilde til et bedre og mere nydelsesfuldt sexliv.