Samliv med en partner med psykopatiske træk/dyssocial personlighedsforstyrrelse

Vold i parforholdet

Lever man i et voldeligt forhold, kan man miste sin identitet og lide af meget lavt selvværd. Det er vigtigt at den voldsramte taler med nogen, som kan hjælpe dem ud af forholdet.

Det antages at der er ca. 250.000 mennesker i Danmark med psykopatiske træk/dyssocial personlighedsforstyrrelse. Det er hovedsageligt mænd. At leve i et parforhold med psykisk vold, er lige så forfærdeligt som at leve i et parforhold med fysisk vold. Man mister sin identitet, sit selvværd og sin selvtillid.

Som partner til en med psykopatiske træk/dyssocial personlighedsforstyrrelse, er man overbevist om, at det er en selv, der er noget galt med, fordi vedkommende udadtil er meget sympatisk og vellidt af andre. Man bliver manipuleret med og løget for, så man ikke kan finde ud, af hvad der er rigtigt og forkert. Det er svært at samle kræfter til at komme ud af et forhold til en person med dyssocial personlighedsforstyrrelse, og tit kan man blive manipuleret med og overbevist om, at det er bedst at blive i forholdet. Det er vigtigt at have et ordenligt netværk og nogle der tror på en, og vil hjælpe og støtte.

Dyssocial personlighedsforstyrrelse. Hvem har det?

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Det er ikke en stereotyp, man kan spotte blot ud fra hans udseende. Det er ikke nødvendigvis ham med øl posen fra bænken ved Netto, eller ham der altid er i slagsmål, når han er i byen. Det er mænd fra alle sociale lag, med helt forskellig social baggrund, forskellige religioner og forskellige uddannelser. Advokater, læger, chefer, arbejdsmænd, studerende og også ham med øl posen fra bænken ved Netto og ham der slås når han er i byen.

Hvad er det de har til fælles alle disse mænd? Hvad adskiller dem fra mænd der ikke er voldelige?

Vold mod kvinder

Det er ofte svært at bryde ud af et voldeligt forhold, og derfor kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

Fælles for dem alle er, at de føler et ejerskab over deres partner og dermed er blottet for respekt for hende. Deres voldelige adfærd kommer fra deres attituder og værdier – ikke deres følelser. Dvs. det ikke er deres følelsesmæssige problemer, der gør dem voldelige, det er det grundlæggende værdisæt i deres person. De er selvcentrede og egoistiske. De mener, de er i deres gode ret til at opføre sig, som de gør, og de er kontrollerende og manipulerende. De skylder altid skylden på andre end dem selv og bortforklarer de negative konsekvenser af deres handlinger. De er meget mere beviste om deres opførsel, end de ser ud til at være. De har svært ved at leve op til sociale forpligtigelser og de opfører sig ligegyldigt, afstumpet og kender ikke til empati. De er rigtig gode til at få det til at se ud som om, det er dem, der er offer. Den voldelige karakter og intensiteten, varierer fra mand til mand. Nogle er mere voldelige end andre. Det er vigtigt at slå fast, at det ALDRIG kan retfærdiggøres at være voldelig, og det er ALDRIG offerets skyld.

Da jeg har personlig erfaring med en psykisk voldelig partner, fra et tidligere længerevarende forhold, ligger det mig meget på sinde, at være med til at oplyse om dette tabu belagte emne. Min afgangsopgave fra sexologiskolen handler om, hvordan man kan opdage og dermed undgå et forhold til en person med psykopatiske træk/dyssocial personlighedsforstyrrelse, samt “glimt” fra min egen ”historie.

Skulle du være kommet til den konklusion at skilsmisse er det rigtige for dig. Så har min kollega Maj Wismann produceret en grundig grafik om alle aspekterne i en skilsmisse i Danmark. Du kan læse grafikken her