Sex i en travl hverdag? Læs her.

Sex i en travl hverdag? Læs her.

Rød Rose

Hvis du, ligesom jeg, er helt smadret efter en lang og travl hverdag med arbejde, børn, fritids interesser, indkøb, madlavning, rengøring og madpakker. Så er det måske ikke lige sex, du tænker på, når du endelig kan slappe lidt af omkring kl. 21.30. Måske er du mættet af indtryk, og orker ikke at give mere af dig selv. Den ene dag tager den anden, og pludselig er det længe siden, du og din partner har været intime.
Det pudsige er, at god sex og orgasmen er et energi og sundheds boost. Den kemi kroppen udskiller under og efter orgasmen, er ikke alene sund for både krop og sjæl, den fremmer også samhørigheden. Så man burde i virkeligheden sige: jeg er så træt og smadret, skal vi ikke elske, skat?
Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, så her har du nogle af mine forslag til at finde energien og tiden til mere dejlig sex.

1. Gå i bad om aftenen. Så bliver du lidt friskere, også selvom klokken nærmer sig 22. Måske er man heldig at blive vasket på ryggen(eller andre steder).

2. Nu bliver jeg nok lidt upopulær. SMID FJERNSYNET UD AF SOVEVÆRELSET. Hvis du har energi til at være vågen, når du er kommet i seng, hvorfor så bruge den på at glo ind i et fjernsyn, når du kan nusse og kysse eller bare tale med din partner.

3. Planlæg hvornår i skal have sex. Ja det lyder lidt mærkeligt, men det kan godt hjælpe til at få gang i et lidt stillestående sexliv. Lad mig give et eksempel: Hvis i har aftalt at have sex om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Så kan i bygge spændingen op i løbet af dagen, med søde eller frække sms ér. På den måde bliver lysten og energien bygget op i løbet af dagen.

4. Prøv at date hinanden igen. Hvordan datede i da i mødtes, hvad lavede i, og hvad snakkede i om? Få børnene passet en lørdag aften og nat, så har i god tid til at snakke og elske.

5. Prøv at overveje om der er nogle af de ting, du laver om aftenen, du i stedet kan lave om morgenen eller omvendt. Alt efter hvornår i ønsker at have tid til overs til sex.

6. Helt lav praktisk: Sæt dig ned og lav en madplan for næsten hele ugen. Så kan man nøjes med at handle stort ind et par gange om ugen. Man sparer meget tid på, at man ikke skal handle hver dag. Man er fri for at bruge masser af energi, hver dag, på at finde ud af hvad man skal have til aftensmad. På den måde er der ekstra tid og energi, det giver overskud. Overskud til sex.

7. Nu bliver jeg upopulær igen. Prøv at sænke standarten for hvor ryddeligt og rent, der skal være i hjemmet. Denne her er nok svær især for kvinder. Hvis man bare en enkelt dag eller to om ugen, dropper at rydde op (efter børnene) om aftenen. Lad det ligge. Lad det helt ligge. Jeg mener her, at det er vigtigt at acceptere rodet, ellers spøger det oppe i hovedet, og så er der ikke plads til nydelsen ved sex.

Dette var nogle at mine forslag til mere tid og energi til sex i hverdagen. Jeg håber, at du kan bruge nogle af dem. Husk, det kommer ikke af sig selv, du er nødt til at tage det første skridt. Et forhold skal plejes og passes, ellers kan det visne og dø. Jeg tror på: at mere vil have mere. God og dejlig sex fremmer et ønske om mere god og dejlig sex.

Hvornår skal I have sex igen? 