Snakken i krogene kan give stress og dermed påvirke din seksualitet.

venlig Alf
Stress er en af de faktorer, der påvirker sexlivet i høj grad. Stress går ud over glæden og lysten. Lysten til livet. Lysten til sex og intimitet.

Dette indlæg handler om nogle af de årsager, der blandt andet kan give emotionel stress. Rigtig mange mennesker på danske arbejdspladser udsættes for denne form for stress hver eneste dag.

Jeg skriver dette indlæg på baggrund af egne og bekendtes oplevelser. Jeg skriver det fordi, det hænger mig langt ud af halsen, at nogle mennesker i et land som Danmark, har så lidt respekt og så lidt rummelighed overfor de mennesker de færdes iblandt.

Det undrer mig meget, at nogle mennesker har meget travl med at gøre sig kloge på andres liv. Nogle kan endda finde på at sige hvad de mener, uden de er blevet spurgt. Undskyld mig, men hvem er det lige, der ved hvad, der er bedst for mig? Hvem er det, der kender alle omstændighederne i mit liv, og har de bedste forudsætninger for at mene noget om mit liv? Der er vist kun én, og det er mig. Hvis jeg vil have gode råd(og det vil jeg tit), SÅ SPØRGER JEG!!! Jeg forsøger at være den bedste udgave af mig selv hver dag, og jeg er, som alle andre mennesker, IKKE fejlfri. Men at dømme mig for de fejl jeg laver, gør ikke de dømmende til bedre mennesker end mig.

Det er mig ubegribeligt at nogle mennesker gider gå rundt og dømme andre og være bedrevidende på andres liv, i stedet for at bruge energien på sig selv og sin egen personlige udvikling. Nej, de vil hellere kloge sig på andre, og gerne bag om ryggen på den de taler om. Snakken i krogene er den værste ”infektion”, der kan være blandt mennesker. Det forekommer desværre på mange danske arbejdspladser. Det tapper mange mennesker for energi, og det giver emotionelt stress for den, det går ud over.
Lad mig give et eksempel fra det virkelige liv på en dansk arbejdsplads(fiktive navne):

Teamet er en gruppe på 4 kvinder. Mona sidder på kontor sammen med Louise. Mona ringer til Hanne, der sidder på et andet kontor. Hanne er ikke til stede og tager ikke telefonen. Da Hanne kommer tilbage, ser hun det mistede opkald, og at der heldigvis er indtalt noget på telefonsvaren. Det var vist IKKE meningen. Det viste sig nemlig, at Mona havde glemt at slukke for sin telefon efter opkaldet. Det, der var indtalt på telefonsvareren, var Mona og Louise der sidder på kontoret og bagtaler Hanne….. Hvordan mon Hanne havde det, da hun aflyttede denne besked?

Hvis folk brugte ligeså meget tid på at se ind i sig selv, og tage stilling til deres eget liv, som de bruger på at pege fingre mod andre og mene noget om andre, så var verden et MEGET bedre sted at være. Det er bare som om, at det er meget nemmere at gøre sig klog på andres liv end sit eget. Man skal dog huske på, når man peger fremad med én finger, så er der tre fingre, der peger tilbage.

Anerkend de mennesker du færdes iblandt. Vi er alle forskellige, det er en menneskeret <3