Sorgen. Når man mister en man elsker…

Når døden kommer tæt tæt på.

Sorg er en underlig størrelse. Den er ikke noget vi ønsker, den kommer som regel uventet, og fylder enormt meget, hvis man giver den plads. Men hvordan takler man den bedst muligt, uden den fylder for meget, selvom det er vigtigt at mærke den? Jeg har ikke svaret, selvom jeg har været i en dyb og meget smertefuld sorg.

I dag er det præcist 10 år siden, jeg blev ringet op tidligt om morgenen. Min far var blevet hentet af en ambulance og kørt på sygehuset. Jeg fik at vide, det var en god ide at komme derud så hurtigt som muligt. Tusinder af tanker fløj igennem hovedet på mig. På skadestuen blev jeg vist ind i et lokale. Det første jeg så var en folder hvor der stod: ”ved dødsfald”, det næste jeg så var min mor, der sad i sofaen. Jeg skreg!!! Jeg havde en fornemmelse af, ikke at kunne være i min egen krop. Jeg havde kvalme.

Hvorfor skriver jeg dette på min blog? Det gør jeg fordi, at sorg i den grad påvirker seksualiteten og samlivet. Den smerte jeg mærkede var både fysisk og psykisk. Den påvirkede mit sind, den påvirkede min sjæl, den påvirkede min krop. Sex, nej tak!!! Her er det vigtigt at have en partner, der respekterer, lytter og kan forstå. Fordi: Hvor længe er det rimeligt at være i sorg? For mit vedkommende varede den dybe sorg længe, rigtig længe.

Selvom man ikke har lyst til sex, kan man have stor glæde af nærvær og intimitet. At dyrke kærligheden og sensualiteten giver overskud til at rumme sorgen. Kan man finde overskud til at have sex, kan det give en pause og et frirum fra sorgen.

Den følelse jeg havde i min krop meget længe, er ikke en følelse jeg kendte fra tidligere. Det er ikke en følelse, der kan forklares til nogen, der ikke selv har prøvet miste. På samme måde som man ikke kan forklare, den utrolig fantastiske følelse det er at være velsignet med et barn. Det kan kun føles ikke forklares.

Den mærkelige følelse af dyb sorg, har jeg mærket en gang siden min fars dødsfald. Selvom det var mig, der ønskede skilsmisse, mærkede jeg sorgen. Sorgen over det mine børn mistede, sorgen over alle de søde mennesker jeg mistede, sorgen over det jeg havde mistet af mig selv gennem længere tid. En skilsmisse kan være en stor sorg. Ja, også for den, der tager beslutningen.

Det har taget mange år, og vejen har været lang. Men jeg har nået lyset for enden af tunellen, og er tilmed blevet et stærkere menneske af den store sorg over tabet af min far.

Kære far, jeg savner dig og mindes <3