Tag ansvar for dit liv og din seksualitet

untitled

Det er som regel mig, der henter vores lille datter i dagpleje. Da jeg hentede hende for et par uger siden og satte hende ind i bilen, pegede hun på forruden, og spurgte: hvad er det? Mens jeg havde været inde efter hende, var der en fugl, der havde landet en kæmpe fugleklat på forruden over i føre siden. Jeg fortalte hende, at det var en fugl, der havde lavet pølser på bilen. Hun var færdig af grin, og snakkede længe om det.
Eftersom den sad i synsfeltet, tænkte jeg, at den måtte jeg få fjernet, når jeg kom hjem. Det glemte jeg naturligvis alt om. Næste morgen var fugleklatten der endnu og stadig lige i synsfeltet. Til alt held øs regnede det, så jeg slog vinduesviskerne til, og tænkte: den forvinder nok. Det gjorde den også, men den sad godt fast. Den opløste sig langsomt. Hvad jeg ikke havde tænkt over var, at der jo er sand i sådan en fugleklat, og hvad skete der så? Et sandkorn havde sat sig fast i spidsen af en af vinduesviskerne, og lavede ridser i en bue hen over min forrude. Heldigvis ikke i synsfeltet, men en bue fra midten og op til toppen. Øv. Hvad kan jeg så lære af det? Fjerne fugleklatten inden den sætter sig godt fast, og inden den laver ridser.

Hmm, det er da noget mærkeligt noget at skrive på min blog. Ja måske, men da jeg sad der i min bil, og kiggede på at fugleklatten langsomt forsvandt fra mit synsfelt, og der kom flere og flere ridser i min rude, kom jeg til at tænke på, at dette ”billede” kunne sammenlignes med en ekskæreste jeg har. Det kunne for så vidt være en ven/eks ven, en kollega/eks kollega eller et andet menneske/eks menneske i ens liv. Sådan et menneske som fylder alt for meget i ens synsfelt. Som man lader stjæle ens energi. Som man lader stå i vejen for ens glæde og lykke. Som man lader stå i vejen for ens seksualitet. Som, bliver svære og svære at fjerne, jo længere de er i ens liv. Som man lader lave ridser eller dybe spor i krop og sjæl.

De ridser og dybe spor min ekskæreste har efterladt på mig, har jeg lært at leve med. De dukker op af og til, og minder mig om da jeg lærte at tage ansvar for MIT liv. At JEG tog ansvar, og der kun er én til at tage ansvar for mig. Nemlig mig. Han var fugleklatten på min forrude…

Meningen med dette indlæg er, at opfordre dig til at være opmærksom på, om du har nogen eller nogle ”fugleklatter på din forrude”. Er der mennesker i dit liv, der fylder for meget i dit synsfelt? Som du lader stå i vejen for, at dit liv leves som du gerne vil leve?

Jeg har lært, at hver gang der lander en ”fugleklat på min forrude”, skal den vaskes væk så hurtigt og nænsomt som muligt. Så den ikke når at sætte sig godt fast, og så den ikke laver varige ridser.

Med ønsket om et godt nytår.

Kh Susan